Søg i denne blog

onsdag den 27. april 2011

L*RTETUR :-)

Vejret er jo forrygende, men selv om piloterne kan ligge ude i haven, så skal vi da have vores gåture ude i den virkelige verden.
På med seler & flexlinier og af sted det gik-
Haverne her hvor vi bor har alle plankeværk ud mod stien og Rex synes det er noget så fornøjeligt at kigge ind under stakittet og råbe: ”Sælger I jordbær?”.
I dag stod der så bare en grande sur hund inde bag et stakit og den ville bestemt ikke sælge jordbær, så den & Rex fik lige sagt hinanden et par sandheder.
Jeg lod R2 gå videre alene med hans flexlinie efter ham, mens jeg brugte mine pædagogiske færdigheder til at få Rex med mig.
Vi fulgte trop efter R2, som havde formået at slæbe sin line gennem en stor hundebæ, så både håndtag samt vores egen hundebæpose var smurt godt og grundig ind.
Mens jeg funderede over hvordan jeg skulle løse det problem, så satte Rex an til at lægge sin egen kage.
Jeg lagde min mobil på græsset og fandt en pose frem til Rex´s bæ. Rex var gået videre og trak i snoren, så jeg fik ikke lige ramt bæen rigtigt og fik bæ på lillefinger og ind under neglen.
Jeg syntes ikke rigtigt det kørte for mig lige der, men Rex hjalp så godt han kunne – han smed sig nemlig ovenpå R2`s flexhåndtag og rullede rundt på det, så nu var der mindre bæ på håndtaget, til gengæld sad det på Rex.
Hjem ad det gik og ind vi endelig kom hvor jeg kunne få set på skaderne.
1 stk Rex med l*rt på pels og sele
1 stk flexhåndtag med bæpose smurt ind i L*rt
1 stk lillefinger samt negl med hundel*rt på
Og en mindre klat på mobiltelefonens display.

L*RTETUR :-))



Ingen kommentarer:

Send en kommentar