På dagens første gåtur rendte vi atter ind i den person, som altid skal gå med sine 2 hunde uden snor og som altid skal fare direkte i løb mod os uden at blive kaldt tilbage.
Vores ene franske stresser voldsom over dem og jeg har forgæves forsøgt mig med: ”Er du sød lige at få snor på dem – Nej, de skal ikke hilse – Vil du godt kalde dem til dig – Altså jeg gider ikke at blive ved med at sige det” osv, men lige meget hjælper det.
Men måske har jeg i dag fundet løsningen – hundene kom tordnende os i møde og jeg råbte:
”MINE HUNDE HAR LOPPER”
Hvilket de dog ikke har, men hold da op, hvor det hjalp – jeg har ikke før set nogen så hurtigt få kaldt sine hunde til sig og få sat snor på dem.
Nu håber jeg bare ikke at næste gang vi møder dem og jeg råber: LOPPER, at vedkommende så siger: ”Det gør ikke noget for det har mine også” :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar